Top 15: CO2-udledning per indbygger

Her er de 15 lande i verden med den højeste årlige CO2-udledning per indbygger.

Fossile emissioner måler mængden af kuldioxid (CO2), der udledes fra afbrænding af fossile brændstoffer og direkte fra industrielle processer som eksempelvis cement- og stålproduktion. Fossil CO2 omfatter udledninger fra kul, olie, gas, cement, stål og andre industrielle processer. Fossile udledninger omfatter ikke ændringer i arealanvendelse, skovrydning, jordbund eller vegetation.

Top 15 lande med størst CO2-udledning per indbygger.

	Land	Årlig CO2-udledning per indbygger
1	Qatar	37,6 tons
2	De Forenede Arabiske Emirater	25,8 tons
3	Bahrain	25,7 tons
4	Kuwait	25,6 tons
5	Brunei	24,0 tons
6	Trinidad og Tobago	22,4 tons
7	Saudi-Arabien	18,2 tons
8	Ny Kaledonien	17,6 tons
9	Oman	15,7 tons
10	Australien	15,0 tons
11	USA	14,9 tons
12	Sint Maarten (hollandsk del)	14,4 tons
13	Canada	14,2 tons
14	Færøerne	14,1 tons
15	Kazakhstan	14,0 tons

1. Qatar: 37,6 tons

Qatar, en lille nation beliggende på en halvø i Den Persiske Golf, har den højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Denne status er hovedsageligt et resultat af landets massive naturgas- og olieindustrier. Qatar er en af verdens største eksportører af flydende naturgas (LNG), og denne sektor er kernen i landets økonomi, men også en betydelig kilde til CO2-udledning.

Landets CO2-udledningsprofil er i høj grad drevet af udvinding, forarbejdning og eksport af fossile brændstoffer. Disse processer er energiintensive og resulterer i store mængder af drivhusgasemissioner. Derudover spiller den indenlandske brug af fossile brændstoffer en væsentlig rolle i den samlede CO2-udledning. På grund af en høj levestandard og økonomisk vækst er energiforbruget per indbygger i Qatar blandt de højeste i verden, hvilket yderligere forstærker landets CO2-udledningsniveau.

Transportsektoren i Qatar bidrager også betydeligt til landets CO2-udledninger. Med en voksende befolkning og økonomisk velstand er der en stigende efterspørgsel efter personlige køretøjer, hvilket fører til øget forbrug af fossile brændstoffer og højere emissioner. Dette er forstærket af en infrastruktur og byplanlægning, der favoriserer bilkørsel frem for offentlig transport.

På trods af denne udfordrende situation har Qatar anerkendt behovet for at tackle klimaændringer og har taget initiativ til at diversificere sin økonomi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Landet investerer i vedvarende energikilder som solenergi og forsøger at forbedre energieffektiviteten i både industrielle og boligmæssige sammenhænge. Der er også tiltag for at fremme bæredygtige transportløsninger og forbedre den offentlige transportinfrastruktur.

Qatars position som verdensleder i CO2-udledning per indbygger fremhæver den kritiske balance mellem økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse. Landets fremtidige politikker og investeringer i grønne teknologier vil være afgørende for at reducere CO2-udledningen og bidrage til den globale indsats mod klimaændringer.

Skyline i ørkenstaten Qatar – landet med verdens højeste årlige CO2-udledning per indbygger.

2. De Forenede Arabiske Emirater: 25,8 tons

De Forenede Arabiske Emirater, et sammensat land bestående af syv emirater, herunder Dubai og Abu Dhabi, står som en af de højeste CO2-udledere per indbygger på globalt plan. Dette skyldes primært landets omfattende olie- og naturgasindustrier, som udgør en betydelig del af FAE’s økonomi og er hovedkilderne til landets drivhusgasemissioner.

FAE’s økonomi er kraftigt baseret på udvinding, forarbejdning og eksport af fossile brændstoffer. Disse aktiviteter er højt energi- og CO2-intensive, hvilket bidrager til landets samlede udledningsprofil. Derudover er energiforbruget i FAE højt, drevet af en kombination af en voksende befolkning, en høj levestandard og et varmt klima, som kræver omfattende brug af airconditioning og andre energiintensive faciliteter.

Transportsektoren i FAE er også en væsentlig bidragyder til CO2-udledningerne. Med en stærk afhængighed af personbiler og en veludviklet vejinfrastruktur er bilisme udbredt, hvilket resulterer i højere brændstofforbrug og CO2-udledninger. Lave brændstofpriser og en præference for store, luksuriøse køretøjer forstærker yderligere dette problem.

På trods af disse udfordringer har FAE taget initiativ til at reducere sin CO2-udledning og fremme bæredygtighed. Landet har iværksat forskellige strategier for at diversificere sin økonomi, hvilket inkluderer at øge investeringerne i vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. Derudover er der initiativer for at forbedre energieffektiviteten i bygninger og infrastruktur og at fremme mere bæredygtige transportløsninger.

FAE’s position som det andet land på listen over CO2-udledning per indbygger er en påmindelse om nødvendigheden af at balancere økonomisk vækst med miljømæssig bæredygtighed. Ved at fortsætte med at investere i og fremme grønne teknologier og bæredygtige praksisser, kan FAE spille en vigtig rolle i den globale indsats for at reducere CO2-udledninger og bekæmpe klimaændringer.

3. Bahrain: 25,7 tons

Bahrain, et lille kongerige i Den Persiske Golf, har den tredje højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Dette skyldes i høj grad landets økonomiske struktur, som er dybt forankret i olie- og gassektoren. Disse industrier, som er vitale for Bahrains økonomi, er samtidig store kilder til CO2-udledninger, hvilket afspejles i landets høje per capita emissionstal.

Olie- og gasindustrien i Bahrain står for en betydelig del af landets BNP, men er også en af de primære årsager til landets høje niveau af drivhusgasudledninger. Processerne med udvinding, forarbejdning og eksport af fossile brændstoffer er både energi- og CO2-intensive. Dette er særligt tydeligt i landets raffinaderier og petrokemiske anlæg.

Derudover bidrager transportsektoren betydeligt til Bahrains CO2-udledninger. Med en voksende økonomi og en relativt høj levestandard er der en stærk afhængighed af personlige køretøjer i landet. De lave brændstofpriser og mangel på omfattende offentlig transport har resulteret i høj bilisme, hvilket yderligere forstærker CO2-udledningen.

Bahrain har dog potentiale til at gøre fremskridt mod en mere bæredygtig fremtid. Landet har mulighed for at diversificere sin økonomi, reducere sin afhængighed af olie- og gassektoren, og investere i vedvarende energikilder såsom solenergi. Forbedringer i energieffektivitet og implementering af bæredygtige transportløsninger kan også spille en nøglerolle i at reducere de samlede CO2-udledninger.

Bahrains status som det tredje land på listen over CO2-udledning per indbygger fremhæver vigtigheden af at tage skridt mod en mere bæredygtig og miljøvenlig økonomisk model. Landets fremtidige energipolitik og investeringer i grønne teknologier vil være afgørende for at nedbringe landets per capita CO2-udledning og bidrage til den globale indsats mod klimaændringer.

4. Kuwait: 25,6 tons

Kuwait, et land i Mellemøsten med betydelige olie-reserver, har det fjerde højeste niveau af CO2-udledning per indbygger i verden. Denne høje udledning skyldes primært landets økonomiske afhængighed af olieindustrien, som er både en væsentlig indtægtskilde og en stor bidragyder til landets samlede CO2-udledninger.

Olielagre ved havet i Kuwait – landet med verdens fjerde højeste CO2-udledning per indbygger.

Olieudvinding, raffinering og eksport udgør rygraden i Kuwaits økonomi, men disse processer er også blandt de mest CO2-intensive industriaktiviteter. Den indenlandske energiforsyning i Kuwait er også afhængig af fossile brændstoffer, primært naturgas og olie, hvilket fører til høje CO2-udledninger fra både elektricitetsproduktion og andre energikrævende processer.

Transportsektoren i Kuwait bidrager ligeledes signifikant til landets CO2-udledninger. Med en relativt høj levestandard og lave brændstofpriser er der en betydelig afhængighed af private køretøjer, hvilket fører til større brændstofforbrug og emissioner. Dette er yderligere forstærket af en mangel på omfattende offentlig transport og en byplanlægning, der favoriserer bilkørsel.

Selvom Kuwait står over for betydelige udfordringer i forbindelse med reduktion af CO2-udledning, er der skridt, der kan tages for at forbedre situationen. Diversificering af økonomien væk fra en overdreven afhængighed af olieindustrien, investeringer i vedvarende energikilder såsom solenergi, og forbedring af energieffektiviteten i industriel produktion og byggeri kan alle bidrage til at nedbringe landets CO2-udledninger. Derudover kan implementering af mere bæredygtige transportløsninger, som for eksempel udvikling af offentlig transport og fremme af miljøvenlige køretøjer, spille en væsentlig rolle i at adressere emissionerne fra transportsektoren.

Kuwait har også potentiale til at udnytte sin geografiske placering og klimaforhold til at udvikle vedvarende energikilder. Med rigelig sollys året rundt er der en betydelig mulighed for at udnytte solenergi til at supplere landets energibehov og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

Kuwaits position som det fjerde land på listen over CO2-udledning per indbygger er en vigtig påmindelse om nødvendigheden af at balancere økonomisk udvikling med miljømæssig bæredygtighed. Ved at tage skridt mod en mere diversificeret og bæredygtig økonomi kan Kuwait både sikre sin fremtidige økonomiske stabilitet og bidrage effektivt til den globale indsats mod klimaændringer.

5. Brunei: 24,0 tons

Brunei, et lille land beliggende på øen Borneo i Sydøstasien, har den femte højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Dette skyldes primært landets økonomiske struktur, som er stærkt afhængig af olie- og naturgassektoren. Disse industrier udgør en betydelig del af Bruneis BNP og er hovedkilden til landets rigdom.

Olie- og gasindustrien i Brunei er ikke kun vigtig for landets økonomi, men også en betydelig kilde til CO2-udledning. Udvinding, forarbejdning og eksport af fossile brændstoffer er energiintensive processer og er ansvarlige for størstedelen af Bruneis drivhusgasemissioner. Denne sektor dominerer landets energiforbrug og bidrager betydeligt til de nationale CO2-udledningsniveauer.

På trods af sin lille størrelse har Brunei en relativt høj levestandard, og energiforbruget per indbygger er højt. Dette forbrug, kombineret med en begrænset anvendelse af vedvarende energikilder, fører til høje CO2-udledninger per indbygger. Desuden bidrager landets transportsektor også til de samlede CO2-udledninger, idet de fleste borgere er afhængige af private køretøjer.

Brunei har imidlertid anerkendt behovet for at adressere klimaændringer og har indledt skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Dette inkluderer planer om at øge energieffektiviteten og investere i vedvarende energiprojekter. Disse initiativer er en del af landets bredere strategi for økonomisk diversificering og reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer.

Selvom Brunei står over for betydelige udfordringer i overgangen til en lav-kulstoføkonomi, er der potentiale for væsentlige fremskridt. Ved at udnytte sin økonomiske kapacitet og investere i bæredygtige teknologier kan Brunei både reducere sin CO2-udledning per indbygger og bidrage til globale bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer. Dette inkluderer at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder som sol og vind, og at implementere politikker, der fremmer energieffektivitet i både den private og offentlige sektor.

Desuden kan en styrket offentlig transportinfrastruktur og incitamenter til at anvende mere miljøvenlige transportformer hjælpe med at reducere udledningerne fra transportsektoren. Dette er især vigtigt i et land som Brunei, hvor personbilisme er udbredt.

Bruneis position som det femte land på listen over CO2-udledning per indbygger understreger betydningen af, at selv små nationer tager aktive skridt mod at reducere deres miljøpåvirkning og bidrage til den globale indsats mod klimaændringer.

6. Trinidad og Tobago: 22,4 tons

Trinidad og Tobago, en østat i Caribien, er kendetegnet ved en økonomi, der er stærkt afhængig af olie- og gasindustrien. Denne afhængighed resulterer i den sjette højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Landets økonomi er domineret af udvinding og forarbejdning af naturgas og olie, hvilket bidrager betydeligt til de nationale CO2-udledninger.

Energisektoren, især naturgasproduktionen, er en central søjle i Trinidad og Tobagos økonomi. Landet er en af verdens største eksportører af flydende naturgas (LNG) og ammoniak, hvilket kræver betydelige mængder energi og fører til høje udledninger af drivhusgasser. Denne intensive udvinding og forarbejdning af fossile brændstoffer er hovedårsagen til landets høje per capita CO2-udledning.

Derudover bidrager transportsektoren også til landets samlede CO2-udledninger. Med en stigende befolkning og økonomisk vækst er der en øget efterspørgsel efter køretøjer og transport, hvilket fører til større forbrug af fossile brændstoffer og højere CO2-udledninger.

På trods af landets rige reserver af fossile brændstoffer, står Trinidad og Tobago over for udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling og reduktion af CO2-udledninger. Der er et voksende pres for at diversificere økonomien og reducere afhængigheden af olie- og gasindustrien. Dette inkluderer potentielt at investere i vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, som kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen og fremme en mere bæredygtig energiforsyning.

Desuden kan Trinidad og Tobago gøre fremskridt ved at forbedre energieffektiviteten i både den industrielle sektor og i hverdagslivet. Initiativer for at fremme offentlig transport og reducere energiforbruget i boliger og erhverv kan også bidrage til at mindske landets CO2-udledninger per indbygger.

Trinidad og Tobagos position som det sjette land på listen over CO2-udledning per indbygger understreger behovet for en balanceret tilgang til økonomisk udvikling, der tager højde for miljømæssige konsekvenser og stræber efter en mere bæredygtig fremtid.

7. Saudi-Arabien: 18,2 tons

Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør, har den syvende højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Dette skyldes primært landets omfattende olieindustri, som udgør en betydelig del af landets økonomi. Udvinding, forarbejdning og eksport af råolie er energiintensive processer, som bidrager markant til landets samlede CO2-udledninger.

Desuden har den hurtige økonomiske og demografiske vækst i Saudi-Arabien ført til en stigende efterspørgsel efter energi, især inden for elproduktion, industri og transport. Selvom landet har rige reserver af fossile brændstoffer, fører denne høje energiefterspørgsel til betydelige emissioner. Størstedelen af elektriciteten i Saudi-Arabien produceres ved hjælp af fossile brændstoffer, primært naturgas og olie.

Transportsektoren i Saudi-Arabien er også en væsentlig bidragyder til CO2-udledningerne, forstærket af en stærk afhængighed af personbiler og en relativt lav brændstofpris, som ikke afspejler de miljømæssige omkostninger ved brændstofforbrug.

En lastbil med olie i Saudi-Arabien – landet med den syvende højeste CO2-udledning per indbygger.

Saudi-Arabien er dog begyndt at anerkende behovet for at diversificere sin økonomi og reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer. Landet har iværksat Vision 2030, en plan for økonomisk omstilling, der inkluderer mål om at udvikle vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten. Investeringer i sol- og vindenergi samt moderne teknologier i energisektoren er afgørende skridt for at reducere CO2-udledningen og fremme en mere bæredygtig udvikling.

På trods af disse bestræbelser er overgangen til lavere CO2-udledning en betydelig udfordring for Saudi-Arabien, givet landets historiske afhængighed af og investering i olieindustrien. Denne transformation kræver betydelige ændringer i både national politik og i den offentlige og private sektors energiforbrugsmønstre.

Saudi-Arabiens fremtidige retning i forhold til energiproduktion og forbrug vil være afgørende for landets evne til at reducere sin CO2-udledning per indbygger og spille en konstruktiv rolle i den globale indsats mod klimaændringer.

8. Ny Kaledonien: 17,6 tons

Ny Kaledonien, et fransk territorium beliggende i Stillehavet, har den ottende højeste CO2-udledninger per indbygger i verden. Dette skyldes primært øens omfattende nikkelminedrift og relaterede industrielle aktiviteter, som udgør rygraden i dens økonomi. Nikkelminedrift og -forarbejdning er energiintensive processer, og de kræver store mængder fossile brændstoffer, hvilket fører til betydelige CO2-udledninger.

Udover minedriften bidrager energiproduktionen i Ny Kaledonien også til dens høje CO2-udledningsniveauer. Øens energiforsyning er overvejende afhængig af importeret olie, anvendt i kraftværker til at generere elektricitet. Denne afhængighed af fossile brændstoffer for energi bidrager betydeligt til landets per capita CO2-udledning.

Transportsektoren i Ny Kaledonien bidrager ligeledes til øens CO2-udledninger. Med en begrænset offentlig transportinfrastruktur er der en overvægt af privatbilisme, hvilket øger forbruget af fossile brændstoffer og dermed emissionerne.

På trods af disse udfordringer, er der potentiale for forbedring og bæredygtighed i Ny Kaledonien. Initiativer til at fremme vedvarende energikilder som sol og vind kan hjælpe med at reducere afhængigheden af importeret olie. Derudover kan forbedringer i energieffektivitet, både i minedrift og i det offentlige og private rum, bidrage til at nedbringe CO2-udledningerne.

Ny Kaledoniens placering på listen fremhæver de unikke udfordringer, som isolerede økonomier med ressourcebaserede industrier står over for i forhold til CO2-udledning. Øens fremtidige strategier med hensyn til energiforsyning, industriproduktion og transport vil være afgørende for at reducere dens CO2-udledning per indbygger og bidrage til globale bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer.

9. Oman: 15,7 tons

Oman, en vigtig olieproducerende stat i Mellemøsten, er nummer ni på listen over de højeste niveauer af CO2-udledning per indbygger globalt. Dette er hovedsageligt et resultat af landets økonomiske struktur og energiproduktion, som er dybt rodfæstet i udvinding og eksport af fossile brændstoffer, primært olie og i mindre grad naturgas.

Landets økonomi er stærkt afhængig af oliesektoren, hvilket ikke kun bidrager betydeligt til den nationale indkomst, men også til dets CO2-udledningsprofil. Olie- og gasudvinding samt raffinering er energiintensive processer, der genererer store mængder CO2. Desuden anvender Oman i høj grad fossile brændstoffer til at generere elektricitet og til vanddesalination, som er afgørende for landets vandforsyning i det aride klima.

Transportsektoren i Oman bidrager også væsentligt til landets samlede CO2-udledninger. Med en voksende befolkning og økonomisk ekspansion er der en stigende efterspørgsel efter personbiler og offentlig transport, hvilket fører til øget brændstofforbrug og emissioner.

Selvom Oman har en høj CO2-udledning per indbygger, er der bestræbelser på at diversificere økonomien og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Dette inkluderer investeringer i vedvarende energikilder som sol- og vindenergi samt initiativer for at forbedre energieffektiviteten i bygninger og infrastruktur.

Oman står over for udfordringen med at balancere sin økonomiske udvikling med miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Ved at fremme vedvarende energikilder og implementere mere bæredygtige praksisser kan landet reducere sin CO2-udledning per indbygger og bidrage til globale klimabestræbelser.

10. Australien: 15,0 tons

Australien, kendt for sin omfattende udnyttelse af naturressourcer og en stærk økonomi, har den tiende højeste CO2-udledning per indbygger i verden. Dette skyldes i stor udstrækning landets afhængighed af kul og andre fossile brændstoffer til både indenlandske energibehov og som en væsentlig eksportvare.

Landets energisektor, især elektricitetsproduktionen, er stærkt kulafhængig, hvilket fører til betydelige CO2-udledninger. Selvom Australien har rigelige mængder af vedvarende energiressourcer, såsom sol og vind, har udviklingen og integrationen af disse teknologier været langsommere sammenlignet med andre udviklede nationer. Kulmineindustrien er ikke kun en væsentlig økonomisk aktivitet, men også en betydelig kilde til CO2-udledning.

Transportsektoren bidrager også væsentligt til Australiens samlede CO2-udledninger, dels på grund af landets store størrelse og en transportinfrastruktur, der er tungt afhængig af vejtransport. Dette er yderligere forstærket af en relativt lav befolkningstæthed, som øger afhængigheden af personbiler og langdistance transport.

Australien står over for betydelige udfordringer i at balancere sit økonomiske afhængighedsforhold af fossile brændstoffer med behovet for at reducere CO2-udledningen for at imødekomme internationale klimaforpligtelser. Der har været politiske og samfundsmæssige debatter om vejen frem mod en mere bæredygtig fremtid, herunder investeringer i vedvarende energi og omstillingen væk fra kul.

På trods af disse udfordringer, har Australien potentiale til at gøre betydelige fremskridt i retning af en mere bæredygtig og mindre CO2-intensiv fremtid. Landets rigdom af vedvarende energiressourcer giver mulighed for en væsentlig omstilling til grønnere energikilder. Desuden er der et voksende fokus på energieffektivitet i bygninger og infrastruktur samt på fremme af offentlig og miljøvenlig transport.

Australiens regering har taget skridt til at adressere klimaændringer, herunder ved at sætte nationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Disse tiltag omfatter udviklingen af en national strategi for vedvarende energi og programmer for at fremme energieffektivitet. Disse initiativer er afgørende for at nedbringe landets CO2-udledninger per indbygger og for at opfylde de internationale forpligtelser i kampen mod klimaændringer.

Samlet set er Australiens position som det tiende land på listen over CO2-udledning per indbygger både en refleksion af dets nuværende energipolitik og en indikator for de nødvendige skridt fremad mod en mere bæredygtig fremtid.

11. USA: 14,9 tons

USA, kendt som en af verdens største økonomier, rangerer som det ellevte land i verden med hensyn til CO2-udledning per indbygger. Dette skyldes en kombination af en omfattende industriproduktion, en høj levestandard og en stor afhængighed af fossile brændstoffer.

USA – en af verdens førende økonomier, men også et land som udleder flest tons CO2 årligt per indbygger.

Den amerikanske økonomi er en af de mest diversificerede i verden, med betydelige bidrag fra industrielle sektorer såsom fremstillingsindustrien, energiproduktion, og transport. Disse sektorer er traditionelt stærkt afhængige af fossile brændstoffer, hvilket resulterer i høje niveauer af CO2-udledning. USA’s omfattende vejnet og forbrugernes præference for personbiler bidrager også væsentligt til de samlede CO2-udledninger, især i de tæt befolkede og bilcentrerede områder.

En vigtig faktor i USA’s CO2-udledning er landets energimix. Selvom der har været en betydelig vækst i vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, udgør fossile brændstoffer stadig en betydelig del af energiforbruget. Kul, olie og naturgas er de primære kilder til elektricitetsproduktion og opvarmning, hvilket bidrager til landets høje per capita CO2-udledning.

USA har dog også taget skridt mod at adressere klimaændringer og reducere CO2-udledningen. Dette inkluderer politikker og initiativer for at fremme vedvarende energi, forbedre energieffektiviteten og reducere udledningen fra transportsektoren. Den amerikanske regering har sat ambitiøse mål for at reducere drivhusgasudledningerne og nå netto-nul udledninger inden midten af århundredet.

Disse bestræbelser viser en voksende anerkendelse af behovet for en bæredygtig tilgang til økonomisk vækst og energiforbrug. Overgangen til en mere bæredygtig energiinfrastruktur og en øget bevidsthed om miljøansvar blandt forbrugere og virksomheder er afgørende for at USA kan reducere sin CO2-udledning per indbygger og opfylde sine internationale forpligtelser til bekæmpelse af klimaændringer.

12. Sint Maarten (hollandsk del): 14,4 tons

Sint Maarten, den hollandske del af øen Saint Martin, er bemærkelsesværdig for sin høje CO2-udledning per indbygger. Dette lille øsamfund har en befolkning på omkring 40.000, men dets CO2-udledning pr. indbygger er blandt de højeste i verden. Dette skyldes flere unikke faktorer forbundet med øens geografi, økonomi og livsstil.

Som et populært turistmål er Sint Maarten afhængig af luft- og søtransport, som begge er store kilder til CO2-udledning. Den regelmæssige tilstrømning af turister bidrager til et betydeligt økologisk fodaftryk, der overstiger, hvad man normalt ville forvente fra en lokalbefolkning af denne størrelse. Øens begrænsede størrelse og infrastruktur betyder også, at der er begrænsede muligheder for vedvarende energikilder, hvilket fører til en overvejende afhængighed af importeret fossilt brændstof til energiproduktion og transport.

Desuden har Sint Maarten en høj levestandard sammenlignet med mange andre caribiske nationer. Dette medfører et øget forbrug af elektricitet og brændstof per indbygger, hvilket bidrager til øens høje CO2-udledning pr. indbygger. Denne energi anvendes primært til boligkøling (aircondition), transport og til at understøtte de forskellige faciliteter, der betjener turistindustrien.

På trods af disse udfordringer har Sint Maarten muligheder for at forbedre sin miljøpåvirkning. Dette kan omfatte investering i vedvarende energikilder som solenergi, hvilket er levedygtigt i Caribien, samt implementering af mere energieffektive teknologier og praksisser, både i turistsektoren og blandt lokalbefolkningen. Der er også potentiale for at fremme bæredygtig turisme, som kan hjælpe med at balancere økonomisk udvikling med miljøbeskyttelse.

Sint Maartens situation illustrerer, hvordan små samfund kan have en uforholdsmæssig stor påvirkning på miljøet, når der måles pr. indbygger. Det understreger vigtigheden af målrettede strategier for at adressere disse unikke udfordringer og fremme bæredygtighed.

13. Canada: 14,2 tons

Som det trettende største land i verden med hensyn til CO2-udledning, står Canada over for unikke udfordringer. Landets store geografiske størrelse og dets økonomi, der er stærkt afhængig af naturressourcer, spiller en central rolle i denne position. Canada er rig på fossile brændstoffer, herunder olie, naturgas og kul, hvilket gør det til en af verdens største udledere af drivhusgasser per indbygger.

Den canadiske økonomi er tæt knyttet til udvinding og eksport af disse ressourcer, hvilket bidrager betydeligt til landets CO2-udledning. Oliesandindustrien, især i Alberta, er en af de største kilder til udledning. Denne industri er en væsentlig drivkraft for den canadiske økonomi, men den er også kendt for at være mere CO2-intensiv sammenlignet med traditionel olieudvinding.

Transportsektoren i Canada er en anden væsentlig bidragsyder til landets CO2-udledninger, dels på grund af landets store størrelse og en spredt befolkning, hvilket nødvendiggør afhængighed af vej- og lufttransport. Dette aspekt gør det vanskeligt at reducere emissioner, men det giver også muligheder for at forbedre energieffektiviteten og fremme alternative transportformer.

Canada har anerkendt behovet for at håndtere klimaændringer og har forpligtet sig til at reducere sine udledninger i overensstemmelse med internationale aftaler som Paris-aftalen. Landet har iværksat flere initiativer, såsom at sætte en pris på kulstof, fremme vedvarende energi, og investere i grøn teknologi. Canadas regering har også sat mål om at opnå netto-nul udledninger inden 2050.

På trods af disse bestræbelser, er der stadig en lang vej frem. Landets afhængighed af fossile brændstoffer og udfordringerne med at omstille en diversificeret og geografisk spredt økonomi gør det til en kompleks opgave at reducere CO2-udledningerne. Canadas fremtidige klimapolitik og investeringer i grønne teknologier vil være afgørende for at nå disse mål og for at mindske landets globale klimaaftryk.

14. Færøerne: 14,1 tons

Færøerne er kendetegnet ved sin isolerede beliggenhed i Nordatlanten og en befolkning på omkring 50.000. Selvom øgruppen ikke er blandt de største globale udledere i absolutte tal, er dens CO2-udledning per indbygger bemærkelsesværdig høj. Dette skyldes flere unikke faktorer forbundet med Færøernes geografi, økonomi og levevis.

En væsentlig faktor er Færøernes afhængighed af fossile brændstoffer til transport og energiproduktion. Med begrænsede muligheder for landbaseret transport er øerne stærkt afhængige af sø- og lufttransport, både for at transportere varer og mennesker til og fra øerne og for intern transport. Disse transportformer er betydelige kilder til CO2-udledning.

Fiskeopdræt på Færøerne – nummer 14 på listen over lande som udleder mest CO2 per indbygger.

Færøernes økonomi er primært baseret på fiskeri og fiskeopdræt, som også bidrager til øernes CO2-udledning. Selvom disse industrier er vitale for Færøernes økonomi, medfører de en vis miljøpåvirkning, især gennem brugen af fossile brændstoffer til fiskefartøjer og relateret infrastruktur.

På trods af udfordringerne med deres geografiske placering og økonomiske struktur, har Færøerne også potentiale for at forbedre deres miljøpåvirkning. Der er muligheder for at investere i vedvarende energikilder, især vindenergi, som kunne udnytte øernes vindrige klima. Desuden kunne energieffektivisering i bygninger og transportsektoren bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Færøernes situation understreger, hvordan isolerede og små samfund kan have en høj CO2-udledning per indbygger, og udfordringen med at balancere økonomisk nødvendighed med miljøbeskyttelse. Det er afgørende for øgrupper som Færøerne at udvikle bæredygtige strategier, der adresserer disse unikke udfordringer.

15. Kazakhstan: 14,0 tons

Kasakhstan, verdens niendestørste land målt på landareal, spiller en markant rolle i den globale CO2-udledning fra fossile brændstoffer og industri. Som en nation rig på naturressourcer, herunder betydelige mængder af olie, naturgas og kul, er Kasakhstans økonomi stærkt afhængig af udvinding og eksport af disse ressourcer. Dette har ført til, at landet er nummer 15 på listen over verdens største CO2-udledere.

Kasakhstans økonomiske vækst siden uafhængigheden i 1991 har været drevet af fossile brændstoffer, hvilket har resulteret i en betydelig stigning i CO2-udledningen. Den primære kilde til disse emissioner stammer fra olie- og gassektoren samt fra kulfyrede kraftværker, som stadig udgør en stor del af landets energiproduktion. Den industrielle sektor, inklusive tung industri og fremstilling, bidrager også i høj grad til landets samlede CO2-fodaftryk.

På trods af rigdommen på fossile brændstoffer, står Kasakhstan over for flere udfordringer med hensyn til sin CO2-udledning. Landet har forpligtet sig til at reducere sine emissioner som en del af globale klimaforanstaltninger. Det involverer en gradvis overgang til mere bæredygtige energikilder, herunder vedvarende energi. Denne overgang er dog udfordrende, da den kræver store investeringer og en omstrukturering af den eksisterende energiinfrastruktur.

Kasakhstan har taget skridt mod at adressere disse udfordringer ved at implementere flere miljømæssige initiativer og politikker. Disse inkluderer investeringer i vedvarende energikilder som vind- og solenergi samt forbedringer af energieffektiviteten i industrien og byggeriet. Disse bestræbelser er afgørende for landets fremtidige bæredygtighed og dets evne til at opfylde internationale klimaforpligtelser.

Samlet set er Kasakhstans rolle i den globale CO2-udledning signifikant, hovedsageligt på grund af landets afhængighed af fossile brændstoffer. Mens der er sket fremskridt i retning af en mere bæredygtig energifremtid, forbliver udfordringerne store, og Kasakhstans rejse mod en reduceret CO2-udledning er stadig i gang.

Kilde
CO2-emissions: ourworldindata.org/co-emissions-per-capita (engelsk)