Rejse og højskole i udlandet?

17. juli 2023

Ved du ikke, hvad du skal i dit kommende sabbatår? Måske drømmer du om at tage ud at rejse, gå på højskole eller noget helt tredje.

I denne artikel får du inspiration til, hvad du kan lave i dit sabbatår, og hvordan du kan kombinere flere forskellige interesser.

Højskole i udlandet – rejse og højskole

Hvis du både drømmer om at komme væk fra Danmark men også at møde nye mennesker og leve i en lille “ungdomsbobbel”, så kan du tage på en højskole i udlandet for unge. Der findes mange forskellige højskoler i udlandet, og du kan undersøge, hvad der findes af tilbud. Måske er du interesseret i at lave frivilligt arbejde eller rejse rundt i forskellige områder med andre. Uanset hvad, så kan du finde mange tilbud online.

Hvis du gerne vil blive i Danmark, findes der også her rigtig mange højskoletilbud. Det kan være, at du gerne vil bruge det første halve år på at spare op til højskole og det næste halve år på skolen. I så fald er det en god idé snart at søge ind på den højskole, du gerne vil gå på, så du ikke risikere, at skolen bliver fyldt op, før du får en plads.

Tjen penge i udlandet

Hvis du gerne vil ud at rejse, men har en begrænset opsparing, kan du også tage til udlandet for at arbejde. Der findes meget forskelligt arbejde, du kan lave i udlandet, og du kan holde øje med, hvilke jobtilbud, der dukker op på de sociale medier eller på Jobindex.

Du vil også kunne finde frivilligt arbejde i udlandet, hvor kost og logi er det eneste, du får. Det er derfor ikke en indtægt, men du får lov at opleve livet i en anden del af verden, og måske lærer du et nyt sprog.