Om Panthéon
På toppen af Montagne Sainte-Geneviève, strategisk placeret i det historiske Latinerkvarter, troner Panthéon som et majestætisk symbol på Frankrigs nationale erindring og intellektuelle storhed. Denne imponerende neoklassicistiske bygning, med sin monumentale kuppel og korintiske søjlegang, er ikke blot en arkitektonisk perle, men et helligt gravsted for nationens største personligheder – de mænd og kvinder, hvis bidrag til videnskab, kunst, litteratur og politik har formet Frankrigs identitet.
En arkitektonisk triumf med en omskiftelig historie
Panthéons historie begynder i 1744, da kong Ludvig XV aflagde et løfte om at opføre en storslået kirke til ære for Paris’ skytshelgen, Sainte-Geneviève, skulle han komme sig efter en alvorlig sygdom. Opgaven blev betroet arkitekten Jacques-Germain Soufflot, der påbegyndte byggeriet i 1758. Soufflot drømte om at skabe en bygning, der forenede gotikkens lethed med klassicismens storhed, inspireret af antikkens Pantheon i Rom og Peterskirken i Vatikanstaten. Resultatet er en græsk korsformet struktur med en overdådig forhal, prydet af imponerende søjler og en trekantet fronton, hvis skulpturelle udsmykning af David d’Angers viser Fædrelandet, der uddeler laurbærkranse til store mænd. Den ikoniske kuppel, bygget med en innovativ tredobbelt skal, er et mesterværk inden for ingeniørkunst. Kirken stod dog først færdig i 1790, midt under Den Franske Revolution, og det var under denne omvæltning, at bygningen transformeredes fra kirke til nationalt mausoleum for “store mænd” (og sidenhen også kvinder), et vidnesbyrd om revolutionens sekulære idealer. Panthéon har siden skiftet identitet flere gange mellem kirke og mausoleum, afhængig af de skiftende politiske regimer, men siden 1885, da Victor Hugo blev begravet her, har den fungeret permanent som en national helligdom.
En helligdom for nationens helte
Panthéon er det ultimative hvilested for Frankrigs mest fremtrædende skikkelser, et symbolsk galleri over landets intellektuelle og moralske arv. Her ligger navne som filosofferne Voltaire og Rousseau, hvis ideer var med til at forme oplysningstiden og revolutionen. Her finder man også forfattere af kaliber som Victor Hugo, Émile Zola og Alexandre Dumas, hvis værker fortsat fængsler læsere verden over. Videnskaben er repræsenteret ved navne som Marie Curie, den eneste person, der har vundet Nobelprisen i to forskellige videnskaber, og hendes mand Pierre Curie. Nyere tildelinger har inkluderet skikkelser som Simone Veil, en overlever fra Holocaust og en forkæmper for kvinders rettigheder, samt Josephine Baker, den amerikansk-franske danser, sanger og modstandskæmper, der cementerer Panthéons rolle som et sted, der ærer mangfoldigheden af bidrag til den franske nation.
Foucaults pendul og den storslåede udsigt
Et besøg i Panthéon er en rejse gennem fransk historie og videnskab. I den centrale hal er det umuligt at overse den replika af Foucaults pendul, der demonstrerer Jordens rotation – et videnskabeligt eksperiment, der første gang blev udført netop her i 1851. Pendulets rolige, men uophørlige svingning, understreger den dybe forbindelse mellem videnskab og oplysning, som Panthéon symboliserer. Væggene er prydet med imponerende vægmalerier, udført af kunstnere som Puvis de Chavannes, der skildrer scener fra Sainte-Genevièves liv og andre allegoriske motiver. Den mest gribende del af besøget for mange er dog krypten, der ligger under hovedsalen. Her, i en atmosfære af ærbødig stilhed, kan man vandre mellem de gravmæler, der huser Frankrigs “store mænd og kvinder”. Hver grav er unik og fortæller sin egen historie, ofte ledsaget af udstillinger om den afdødes liv og virke. For dem, der ønsker at nyde en uovertruffen udsigt over Paris, er det muligt at bestige kuplen, hvorfra man kan nyde en betagende panoramaudsigt over byens ikoniske vartegn, herunder Eiffeltårnet, Notre Dame og Sacré-Cœur, hvilket giver en dybere forståelse af Panthéons prominente placering i bybilledet.
Åbningstider
Panthéon i Paris har generelt åbent fra kl. 10.00. Lukketiderne varierer efter sæson: Fra 1. april til 30. september er der åbent til kl. 18.30, mens der fra 1. oktober til 31. marts er åbent til kl. 18.00. Sidste adgang er 45 minutter før lukketid. Seværdigheden holder lukket den 1. januar, 1. maj og 25. december.
Billet til Panthéon
Find vej
Panthéon i Paris er en af byens mest ikoniske seværdigheder og er yderst let at nå med byens veludviklede offentlige transportnetværk. Uanset om du foretrækker metro, RER eller bus, findes der praktiske forbindelser tæt på.
Med metro og RER
De nærmeste metrostationer er Cardinal Lemoine (linje 10) og Maubert – Mutualité (linje 10). Begge stationer ligger kun få minutters gang fra Panthéon og er ideelle, hvis du rejser med metro.
Hvis du kommer med RER (togforbindelse), er stationen Luxembourg (RER B) det mest bekvemme valg. Fra Luxembourg Station skal du blot gå op ad den brede gade Rue Soufflot, som fører dig direkte til Panthéon. Denne RER-linje er særligt praktisk, hvis du ankommer fra lufthavnene Charles de Gaulle (CDG) eller Orly (via Orlyval).
Med bus
Adskillige buslinjer stopper også lige i nærheden af Panthéon, hvilket ofte giver en mere naturskøn rejse gennem byen. Kig efter stop som “Panthéon” eller “Luxembourg”. De mest anvendte buslinjer, der betjener området, inkluderer linje 21, 27, 38, 82, 84, 85 og 89. Tjek altid den aktuelle ruteplan, da busnetværket kan justeres.
Her ligger Panthéon
Nyttige links
Officiel hjemmeside: paris-pantheon.fr
Wikipedia: Panthéon