De 10 lande med størst CO2-udledning (totalt per land)

af | 7. januar 2025

Oversigt: Hvilke lande udleder totalt mest CO2 årligt? De 10 lande med størst totalt årlig CO2-udledning (opdateret i 2025).

Den globale opvarmning og klimaændringer er nogle af de mest presserende udfordringer, vores planet står over for i det 21. århundrede. I centrum for disse udfordringer ligger udledningen af drivhusgasser, herunder primært kuldioxid (CO2), som stammer fra menneskets aktiviteter.

Baseret på de seneste officielle tal fra EDGAR (Emissions Database for Global Atmospheric Research) Community GHG Database.

Land Årlig CO2-udledning (totalt)
1 Kina 15.943,99 milloner tons
2 USA 5.960,80 milloner tons
3 Indien 4.133,55 milloner tons
4 EU (samlet) 3.221,79 milloner tons
5 Rusland 2.672,04 milloner tons
6 Brasilien 1.300,17 milloner tons
7 Indonesien 1.200,20 milloner tons
8 Japan 1.041,01 milloner tons
9 Iran 996,75 milloner tons
10 Saudi-Arabien 805,16 milloner tons

Kilde: GHG emissions of all world countries (2024).

1. Kina: 15.943,99 milloner tons

Kina topper listen som den største udleder af CO2. Denne placering skyldes en kombination af landets enorme befolkning, vidtstrakte industrielle base og et energisystem, der i høj grad er afhængigt af kul. Desuden spiller Kina en central rolle i den globale forsyningskæde, hvor det producerer en betydelig del af verdens forbrugsvarer.

Det betyder, at en del af Kinas emissioner kan spores tilbage til forbrug i andre lande. Mens Kina har gjort fremskridt i implementeringen af vedvarende energikilder, udgør landets afhængighed af kul stadig en stor udfordring i kampen mod klimaændringer.

2. USA: 5.960,80 milloner tons

USA er den anden største udleder af CO2, drevet af en økonomi, der er stærkt afhængig af fossile brændstoffer. USA’s CO2-udledning per capita er en af de højeste i verden, hvilket indikerer, at hver borger i gennemsnit bidrager mere til klimaændringerne end borgere i de fleste andre lande. Samtidig er USA hjemsted for nogle af verdens mest avancerede teknologier inden for vedvarende energi, og der er sket betydelige fremskridt inden for områder som sol- og vindenergi.

3. Indien: 4.133,55 milloner tons

Indien er verdens tredjestørste udleder af CO2. Med en enorm befolkning og en hurtigt voksende økonomi er Indien en voksende kilde til globale CO2-emissioner. Ligesom Kina er Indien stærkt afhængig af kul til energiproduktion. På trods af landets fremskridt inden for vedvarende energi, især solenergi, udgør den fortsatte vækst og urbanisering en betydelig udfordring for klimaindsatsen.

4. EU (samlet): 3.221,79 milloner tons

Hvis man betragter de 27 EU-lande som en enhed, er den blandt de største udledere af CO2. Selvom mange medlemslande har taget betydelige skridt for at reducere deres CO2-udledning og skifte til vedvarende energikilder, er de samlede emissioner stadig høje, delvis på grund af regionens omfattende industrielle aktivitet. EU har dog et ambitiøst mål om at være klimaneutral i 2050, hvilket vil kræve betydelige reduktioner i CO2-udledningen i de kommende år.

5. Rusland: 2.672,04 milloner tons

Rusland, verdens femtestørste udleder af CO2, er stærkt afhængig af fossile brændstoffer, især naturgas og kul, som udgør en stor del af landets energiforsyning. Ruslands store industrielle sektor bidrager også til landets høje emissioner. På trods af landets rigelige naturressourcer, er fremskridtene inden for vedvarende energi begrænsede.

6. Brasilien: 1.300,17 milloner tons

7. Indonesien: 1.200,20 milloner tons

8. Japan: 1.041,01 milloner tons

Japan er verdens ottende største udleder af CO2. Dette skyldes i høj grad landets store industrielle base, samt en energisektor der i høj grad er baseret på kul og naturgas. Efter Fukushima-katastrofen i 2011 lukkede Japan mange af sine atomkraftværker, hvilket førte til øget afhængighed af fossile brændstoffer. Japan har dog ambitiøse mål for at skifte til vedvarende energi i de kommende år.

9. Iran: 996,75 milloner tons

Iran er den niende største udleder af CO2 i verden, primært på grund af landets omfattende olie- og gassektor. Irans store olie- og gasreserver udgør en betydelig del af landets økonomi, hvilket fører til høje emissioner. Irans muligheder for at skifte til vedvarende energikilder er begrænsede på grund af politiske og økonomiske udfordringer.

10. Saudi-Arabien: 805,16 milloner tons

Saudi-Arabien, den tiende største udleder af CO2 i verden, er meget afhængig af olie, både som energikilde og som drivkraft for økonomien. På trods af landets nylige bestræbelser på at diversificere økonomien væk fra olie, forbliver emissionerne høje. Saudi-Arabien har imidlertid betydeligt potentiale inden for solenergi, hvilket kunne hjælpe med at reducere landets CO2-udledning i fremtiden.

Læs også: De 16 lande med størst CO2-udledning (per indbygger).

Hvordan måles CO2-udledning?

Lad os tage et mere detaljeret kig på de metoder, der anvendes til at måle CO2-udledning:

Direkte måling

Direkte målinger af CO2-udledning er en præcis metode, der ofte kræver brug af avancerede sensorer. Disse sensorer, der indsamler prøver af atmosfæren, kan variere i størrelse og kompleksitet, alt fra små håndholdte enheder til større installationer. Nogle sensorer er specifikt designet til at detektere og kvantificere CO2 i luften, mens andre kan måle flere forskellige typer gasser på samme tid.

Disse sensorer kan være jordbaserede, monteret på fly eller satellitter, hvilket giver mulighed for en bred vifte af målinger, der kan dække lokale, regionale og globale områder. Disse direkte målinger af atmosfærisk CO2 er utrolig vigtige for at overvåge og forstå både naturlige og menneskeskabte kilder til CO2.

Fjernmåling

Fjernmåling er en teknologi, der bruger satellitter og andre højteknologiske værktøjer til at observere og måle koncentrationen af CO2 i atmosfæren på global skala. Satellitbaserede sensorer måler koncentrationen af CO2 ved at analysere det lys, der reflekteres tilbage fra jordens overflade. Ved at analysere dette reflekterede lys kan disse sensorer identificere specifikke gasser, herunder CO2. Fjernmåling er utrolig nyttigt, fordi det giver forskere mulighed for at tage globale målinger og følge ændringer i CO2-koncentrationer over tid. Det kan også hjælpe med at identificere hotspots for CO2-udledning og bidrage til at overvåge virkningerne af klimapolitikker.

Brændselsforbrug

Brændselsforbrugsmetoden er en af de mest udbredte metoder til at estimere CO2-udledning. Det grundlæggende princip er ret simpelt: ved at vide, hvor meget kul, olie, gas eller andre fossile brændstoffer, der bliver forbrugt, kan forskere beregne mængden af CO2, der sandsynligvis er blevet udledt. Hvert brændstof har et kendt ‘carbonindhold’, som angiver, hvor meget CO2 der frigives, når en given mængde af det brændes. Ved at multiplicere det samlede forbrug af et brændstof med dets carbonindhold kan forskere estimere den samlede CO2-udledning. Denne metode er især nyttig til at lave nationale og globale estimater.

Industrielle data

Industrielle data kan også anvendes til at beregne CO2-udledning. Dette indebærer typisk analyse af data relateret til specifikke industrielle processer, som cementproduktion, stålfremstilling, eller forbrændingsmotorers brændstofforbrug. Hver af disse processer har en kendt ’emissionsfaktor’, der angiver mængden af CO2, der udledes pr. enhed af produktionen. Ved at multiplicere emissionsfaktoren med mængden af produktion, kan forskere estimere den samlede CO2-udledning.

Modellering

Computervidenskab spiller en stadig større rolle i klimaforskning, herunder i modellering og forudsigelse af CO2-udledning. Modellering involverer brug af komplekse algoritmer til at analysere og fortolke en lang række data, herunder befolkningstæthed, økonomisk aktivitet, energiforbrug, landbrugsmetoder og meget mere. Disse modeller kan hjælpe forskere med at forstå de komplekse interaktioner mellem forskellige faktorer og forudsige, hvordan ændringer i et område (som økonomisk vækst eller energipolitik) kan påvirke CO2-udledning.

Ingen af disse metoder er perfekte, og hver har sine styrker og svagheder. For at få det mest nøjagtige billede af verdens CO2-udledning anvender forskere typisk en kombination af disse metoder, idet de bruger hver metode til at validere og supplere de andre. Ved at bruge en række forskellige metoder kan forskere sikre, at deres estimater er så præcise og pålidelige som muligt.

Fremtiden for CO2-udledning og klimaforandringer

Ved at dykke ned i de nuværende data om CO2-udledning har vi identificeret de ti lande, der udleder mest CO2 både samlet set og per indbygger. Vi har set, hvordan industrialisering, befolkningstæthed, afhængighed af fossile brændstoffer og livsstil kan påvirke et lands samlede og individuelle CO2-udledning.

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at disse data kun giver os et øjebliksbillede af en meget dynamisk situation. Landene på disse lister har allerede iværksat en række forskellige initiativer for at reducere deres CO2-udledning, fra at skifte til vedvarende energikilder til at forbedre energieffektiviteten og implementere kulstofopsamlings- og lagringsteknologier.

Fremtiden vil vise, hvor effektive disse initiativer vil være, og hvordan de vil påvirke de globale CO2-udledningstal. Samtidig er det vigtigt at huske, at mens det at adressere CO2-udledning er en central del af kampen mod klimaændringer, er det kun en del af løsningen. At bekæmpe klimaforandringer kræver en omfattende indsats, der inkluderer alt fra at forbedre landbrugsmetoder og bevare biodiversitet til at fremme cirkulær økonomi og sikre social retfærdighed.

Det er et komplekst og udfordrende arbejde, men ved at forstå, hvor og hvordan CO2-udledningen opstår, er vi bedre rustet til at finde løsninger, der vil gøre en reel forskel. Det er op til os alle sammen – fra enkeltpersoner og samfund til virksomheder og regeringer – at arbejde sammen for at skabe en bæredygtig og CO2-neutral fremtid.