Den teknologiske udvikling bevæger sig hastigt fremad, og 5G-mobilnettet er en af de mest markante innovationer i nyere tid.
Som efterfølger til 4G lover 5G højere hastigheder, lavere responstid og en langt større kapacitet, hvilket åbner op for nye digitale muligheder – fra selvkørende biler og smart cities til mere effektive industrier og sundhedsløsninger.
Men som med enhver teknologisk udvikling rejser 5G også spørgsmål om dets miljøpåvirkning. Øget energiforbrug, øgede krav til råstoffer, elektronisk affald og potentielle effekter på biodiversitet er blot nogle af de bekymringer, forskere og miljøforkæmpere har rejst. Samtidig argumenterer tilhængere for, at 5G kan bidrage positivt til den grønne omstilling ved at muliggøre smartere energistyring, fjernarbejde og mere bæredygtige transportløsninger.
Her kigger vi på hvordan 5G-teknologien påvirker miljøet – både direkte og indirekte. Vi undersøger energiforbruget, ressourceudvindingen, konsekvenserne for dyreliv og biodiversitet samt de potentielle grønne fordele, som teknologien kan bringe. Målet er at skabe et nuanceret billede af 5G’s miljømæssige fodaftryk og diskutere, hvordan vi kan balancere teknologisk innovation med bæredygtighed.
Læs også mere i denne guide til billigt 5G.
Energiforbrug og CO₂-udledning
Udrulningen af 5G-mobilnettet indebærer en massiv udvidelse af den eksisterende teleinfrastruktur. Flere mobilmaster, højere frekvenser og større datamængder fører til et stigende energiforbrug, hvilket kan resultere i øget CO₂-udledning. Samtidig er der potentiale for, at 5G kan gøre energiforbruget mere effektivt i andre sektorer. Dette afsnit undersøger balancen mellem øget energiforbrug og mulighederne for energibesparelser gennem 5G-teknologi.
Øget energiforbrug fra netværksinfrastruktur
5G-netværket adskiller sig fra tidligere generationer ved at bruge højere frekvenser og kræve en tættere infrastruktur af små basestationer, især i tætbefolkede områder. Mens 4G-netværk opererer med færre, men kraftigere master, kræver 5G en større mængde mindre celler for at sikre stabil dækning og høje datahastigheder.
Ifølge forskning fra teleindustrien kan en enkelt 5G-basestation bruge op til tre gange så meget energi som en tilsvarende 4G-basestation. Samtidig vil det samlede energiforbrug fra mobilnetværk globalt set stige betydeligt, efterhånden som flere lande ruller 5G ud. En rapport fra GSMA anslår, at telekommunikationsindustrien i dag står for 2-3% af verdens samlede energiforbrug, en andel der kan vokse i takt med den stigende digitalisering.
Teleudbydere arbejder dog på at reducere energiforbruget ved at implementere energieffektive teknologier som AI-drevet netværksoptimering, hvor netværkets energiforbrug tilpasses efter efterspørgslen. Derudover investeres der i mere strømbesparende udstyr og brug af vedvarende energikilder.
CO₂-aftryk fra datacentre og servere
Ud over de fysiske mobilmaster stiller 5G store krav til datacentraler og cloud-løsninger, da teknologien understøtter en eksponentiel vækst i datamængder. Streaming, IoT-enheder og realtidskommunikation genererer store datamængder, der kræver lagring og behandling i store datacentre.
Disse datacentre er kendt for deres høje energiforbrug, ikke kun til serverdrift, men også til kølesystemer, som sikrer stabil drift. Ifølge en rapport fra International Energy Agency (IEA) står datacentre i dag for cirka 1% af verdens samlede elektricitetforbrug, og dette tal kan stige med den øgede digitalisering, som 5G medfører.
Flere teknologivirksomheder forsøger dog at imødegå dette problem ved at anvende grøn energi, bedre køleteknologi og mere effektive serverarkitekturer. Virksomheder som Google, Amazon og Microsoft investerer i CO₂-neutrale datacentre, men mange steder i verden drives datacentrene stadig af fossile brændstoffer.
Konsekvens og fremtidsperspektiv
Mens 5G fører til et højere energiforbrug, har teknologien også potentiale til at reducere CO₂-udledningen i andre sektorer. Ved at muliggøre smarte energinetværk, præcisionslandbrug og intelligent transport kan 5G understøtte en grønnere økonomi. Den samlede miljøpåvirkning afhænger af, hvorvidt teleindustrien formår at investere i vedvarende energi og energieffektive løsninger, samtidig med at infrastrukturen udvides.
Elektronisk affald og ressourceforbrug
Udrulningen af 5G kræver ikke kun mere energi – den medfører også et øget behov for nye enheder og infrastrukturer, hvilket resulterer i en større efterspørgsel på sjældne råmaterialer og en markant vækst i elektronisk affald (e-affald). Smartphones, routere, basestationer og andre netværkskomponenter har begrænset levetid, og skiftet til 5G medfører en acceleration af udskiftningen af disse teknologier. Dette skaber både miljømæssige og etiske udfordringer i forhold til minedrift, affaldshåndtering og ressourceforbrug.
Udskiftning af hardware og øget e-affald
Overgangen til 5G betyder, at mange enheder, der understøtter ældre netværksteknologier, bliver forældede. Mens 3G-netværket allerede er blevet udfaset i flere lande, vil 4G formentlig også miste betydning over tid. Dette tvinger forbrugere og virksomheder til at opgradere deres udstyr, hvilket bidrager til en global stigning i e-affald.
Ifølge FN’s Global E-waste Monitor blev der i 2022 genereret omkring 53,6 millioner ton e-affald, og dette tal forventes at stige i takt med, at 5G bliver mere udbredt. Kun omkring 20% af dette affald bliver korrekt genanvendt, mens resten ofte ender på lossepladser eller bliver håndteret under dårlige miljø- og arbejdsforhold i udviklingslande.
Mobiltelefoner, routere og netværksudstyr indeholder en række giftige materialer som bly og kviksølv, der kan forurene jord og grundvand, hvis de ikke bortskaffes korrekt. Derudover kræver produktionen af nye enheder store mængder energi, hvilket yderligere øger deres CO₂-aftryk.
Sjældne jordarter og råstofforbrug
Moderne elektronik – herunder 5G-teknologi – er stærkt afhængig af sjældne metaller og mineraler som kobolt, lithium, neodym og tantal. Disse råstoffer bruges i alt fra batterier til kredsløb og antenner, men deres udvinding har alvorlige miljømæssige og sociale konsekvenser.
Miljøpåvirkning: Minedrift af sjældne jordarter forårsager betydelig skade på økosystemer, da udvindingsprocessen ofte indebærer skovrydning, store mængder affaldsprodukter og brug af kemikalier, der kan forurene floder og søer. Eksempelvis er lithium-udvinding i Sydamerika forbundet med vandmangel og jorderosion.
Sociale konsekvenser: Mange af disse mineraler udvindes i lande som DR Congo, hvor børnearbejde og farlige arbejdsforhold er udbredte. Der har været stigende pres på teknologivirksomheder for at sikre ansvarlig sourcing af råmaterialer, men problematikken er langt fra løst.
For at mindske 5G-teknologiens aftryk på miljøet er det nødvendigt at forbedre genanvendelsen af sjældne metaller samt fremme udviklingen af mere bæredygtige materialer. Der forskes i nye batteriteknologier og alternative produktionsmetoder, men der er stadig lang vej igen, før 5G-udstyret kan blive fuldt cirkulært.
Konsekvens og fremtidsperspektiv
Overgangen til 5G resulterer i en betydelig stigning i e-affald og råstofforbrug. Uden en markant forbedring i genbrug og genanvendelse af elektronik risikerer vi en eskalerende miljøkrise forbundet med digital teknologi. Samtidig kan initiativer som fair-mined mineraler, øget regulering og cirkulær økonomi være med til at mindske den negative påvirkning.
Elektromagnetisk stråling og biodiversitet
En af de mest omdiskuterede aspekter ved 5G-teknologien er dens potentielle påvirkning af levende organismer gennem elektromagnetisk stråling. 5G anvender højere frekvenser end tidligere mobilnetværk, hvilket har rejst bekymringer om både menneskers sundhed og naturens balance. Især spørgsmålet om, hvordan 5G kan påvirke biodiversiteten, er genstand for øget forskning.
Strålingsniveauer og potentielle biologiske effekter
5G-netværket benytter en kombination af lav-, mellem- og højfrekvente bølger. De højfrekvente millimeterbølger (mmWave), som anvendes i nogle 5G-netværk, har kortere rækkevidde og kræver derfor flere små basestationer placeret tættere på hinanden. Dette har ført til en bekymring om, hvorvidt den øgede eksponering for elektromagnetisk stråling (EMF) kan have biologiske konsekvenser.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP) ligger 5G’s strålingsniveauer inden for sikre grænseværdier og vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Dog understreger nogle forskere, at langtidseffekterne af vedvarende eksponering endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
Nogle studier har antydet en mulig sammenhæng mellem radiobølger og ændringer i cellestrukturer, oxidativt stress og DNA-skader hos dyr i laboratorieforsøg, men disse resultater er ikke entydige. Videnskabelige organisationer anbefaler fortsat mere forskning for at vurdere eventuelle langtidseffekter af den øgede strålingsbelastning fra 5G-netværk.
Påvirkning af dyreliv og insekter
Et af de mest diskuterede emner i relation til 5G’s miljøpåvirkning er dets potentielle effekt på dyr og insekter, især bier, fugle og andre små organismer, der navigerer ved hjælp af elektromagnetiske felter.
Bier og insekter: Nogle undersøgelser har foreslået, at elektromagnetisk stråling kan påvirke bier og andre insekters orienteringsevne samt deres adfærd. En rapport fra EU’s Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks (SCHEER) har påpeget, at højfrekvente radiobølger kan opvarme små organismer og potentielt påvirke deres stofskifte. Dog er der ikke entydig videnskabelig konsensus på området.
Fugle og navigationsforstyrrelser: Der har været observationer af fugle, der undgår områder med høj elektromagnetisk stråling, samt studier, der antyder, at eksponering for radiobølger kan forstyrre fugles magnetiske sans, som de bruger til at navigere. Dette er især relevant for trækfugle, der er afhængige af præcise orienteringssystemer.
Planter og mikrobielt liv: Nogle forskere har undersøgt, hvordan radiobølger kan påvirke vækstmønstre hos planter eller ændre mikrobiologi i jorden, hvilket potentielt kan have konsekvenser for økosystemernes sundhed.
Mens nogle af disse studier har påvist mulige effekter, er der stadig behov for mere forskning for at vurdere, om 5G har en reel og signifikant negativ indflydelse på biodiversiteten.
Konsekvens og fremtidsperspektiv
Der er endnu ingen solid videnskabelig dokumentation for, at 5G har alvorlige konsekvenser for mennesker eller dyreliv, men forskere understreger behovet for yderligere undersøgelser, især hvad angår langtidseffekter. Samtidig opfordrer flere miljøorganisationer til en mere forsigtig tilgang ved udrulningen af 5G, særligt i naturområder og følsomme økosystemer.
En fremtidig løsning kunne være at udvikle mere energieffektive og lavstrålingsalternativer inden for trådløs kommunikation samt at tage højde for miljøhensyn, når nye netværk etableres.
Indirekte miljøgevinster ved 5G
Selvom 5G-teknologien har udfordringer i form af øget energiforbrug, e-affald og potentielle konsekvenser for biodiversitet, kan den også spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Ved at muliggøre smartere energistyring, optimerede transportløsninger og mere effektive industrier kan 5G bidrage til at reducere det samlede CO₂-aftryk i samfundet.
Optimeret energiforbrug via IoT og smart teknologi
En af de største miljømæssige fordele ved 5G er dens evne til at understøtte Internet of Things (IoT) og smarte systemer. IoT refererer til et netværk af forbundne enheder, der kan kommunikere og operere autonomt, hvilket skaber muligheder for at reducere energispild og forbedre ressourceforbruget.
- Smarte elnetværk (Smart Grids): 5G kan gøre energisystemer mere intelligente og fleksible ved at forbinde elnetværk med realtidsdata, hvilket muliggør en bedre integration af vedvarende energikilder som sol- og vindenergi.
- Automatisering af bygninger: IoT-enheder, der regulerer lys, varme og ventilation baseret på brugsmønstre, kan reducere energiforbruget i virksomheder og private hjem betydeligt.
- Effektivt landbrug: 5G kan understøtte præcisionslandbrug, hvor sensorer overvåger fugtighed, temperatur og næringsstofniveauer i jorden, hvilket minimerer behovet for vand og kunstgødning.
Disse teknologier kan føre til markante besparelser i energiforbruget på tværs af flere sektorer, hvilket potentielt kan opveje den øgede strømforbrug fra 5G-infrastrukturen.
Reduktion af transportbehov og CO₂-udledning
5G’s evne til at muliggøre højhastighedskommunikation og realtidsdata har også betydning for transport- og logistiksektoren. En af de største miljøbelastninger kommer fra transport af varer og mennesker, men 5G kan reducere denne påvirkning på flere måder:
Fjernarbejde og digitale møder: Under COVID-19-pandemien blev fjernarbejde og virtuelle møder en nødvendighed, hvilket reducerede trafik og transportrelateret CO₂-udledning. Med 5G’s forbedrede hastigheder og stabilitet kan fjernarbejde og digitale løsninger blive endnu mere udbredte og effektive.
Intelligent transportstyring: 5G kan understøtte smarte trafiksystemer, hvor AI og sensorer optimerer trafikflow, reducerer trafikpropper og mindsker brændstofforbrug.
Selvkørende køretøjer: 5G er en nøglekomponent i udviklingen af autonome biler og intelligente transportsystemer, som kan reducere unødvendige ture og optimere brændstofforbrug.
Flere analyser peger på, at digitalisering af transport kan reducere CO₂-udledningen med op til 20% i de kommende årtier, hvilket gør 5G til en vigtig brik i kampen mod klimaforandringer.
Optimering af produktionssektoren
Industri 4.0, som dækker over den øgede digitalisering af produktion og fabrikker, kan også drage fordel af 5G-teknologi. Smarte fabrikker, der anvender realtidsdata, robotteknologi og automatiserede processer, kan reducere spild og energiforbrug betydeligt.
Effektiv ressourceudnyttelse: 5G muliggør præcis overvågning af produktionslinjer, hvilket sikrer minimal materialespild.
Prediktiv vedligeholdelse: Maskiner og udstyr kan forudsige behov for reparationer, hvilket forlænger levetiden og reducerer behovet for nye materialer.
Ved at kombinere 5G med bæredygtig teknologi kan produktionsindustrien opnå større effektivitet og samtidig mindske sit klimaaftryk.
Konsekvens og fremtidsperspektiv
Selvom 5G i sig selv kræver store ressourcer til etablering og drift, har teknologien potentiale til at reducere den samlede miljøbelastning på globalt plan. Gennem smartere energistyring, transportoptimering og effektivisering af industrier kan 5G bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Den afgørende faktor bliver, hvordan vi implementerer teknologien: Hvis 5G anvendes med et bevidst fokus på bæredygtighed, kan de miljømæssige gevinster overstige de negative konsekvenser.
Hvad kan gøres for at minimere 5G’s miljøpåvirkning?
Selvom 5G har en række miljømæssige udfordringer, findes der flere løsninger, der kan reducere teknologiens negative påvirkning. Fra mere bæredygtige energikilder til bedre affaldshåndtering og regulering kan forskellige aktører – regeringer, virksomheder og forbrugere – bidrage til en grønnere implementering af 5G.
Grøn energi til teleindustrien
En af de mest effektive måder at reducere 5G’s klimaaftryk på er at skifte til vedvarende energikilder i driften af mobilnetværket og datacentre. I dag afhænger mange af verdens datacentre og basestationer stadig af fossile brændstoffer, men flere teleselskaber har begyndt at investere i bæredygtige løsninger:
Sol- og vindkraft: Store teleselskaber som T-Mobile, Vodafone og Telia har allerede sat mål om at drive deres netværk med 100% vedvarende energi.
AI-optimering: Kunstig intelligens kan bruges til at forudsige og optimere energiforbrug, så netværket kun bruger strøm, når det er nødvendigt.
Batterilagring og grønne back-up løsninger: Udviklingen af bæredygtige energilagringssystemer kan erstatte dieselgeneratorer og andre CO₂-tunge løsninger.
Hvis flere teleselskaber skifter til vedvarende energi, kan den samlede miljøpåvirkning af 5G reduceres betydeligt.
Cirkulær økonomi og genbrug af elektronik
Den store mængde e-affald, som 5G skaber, kan mindskes ved at fremme en mere cirkulær tilgang til elektronikproduktion og -genbrug. Dette kræver handling fra både industrien og forbrugerne:
Bedre design og længere levetid: Mobiltelefoner, routere og netværksudstyr bør designes til at holde længere, med mulighed for reparation og opgradering i stedet for at blive udskiftet.
Øget genanvendelse af råmaterialer: Teknologivirksomheder bør forpligte sig til at genbruge sjældne metaller fra gamle enheder i stedet for at udvinde nye ressourcer.
Incitamenter til genbrug: Regeringer kan fremme genanvendelse gennem økonomiske incitamenter som skattefordele eller krav om producentansvar.
Flere virksomheder eksperimenterer allerede med “Fairphone”-modeller, hvor telefoner er modulære og kan repareres i stedet for at blive skrottet – en tilgang, der bør udbredes bredere i industrien.
Regulering og miljøvenlig innovation
For at sikre en bæredygtig udvikling af 5G kræves der også politisk handling og regulering. Flere initiativer kan bidrage til at mindske teknologiens miljøpåvirkning:
Internationale standarder for energieffektivitet: FN og EU kan fastsætte regler for, hvor meget energi og hvilke materialer teleselskaber må bruge.
Begrænsning af netværksudvidelse i følsomme naturområder: Der bør foretages miljøvurderinger, før nye master opstilles i beskyttede områder.
Forskning i nye teknologier: Udvikling af lavstrålingsteknologi og mere energieffektive chips kan reducere 5G’s miljøaftryk uden at gå på kompromis med ydeevnen.
Samtidig bør regeringer støtte virksomheder, der arbejder på grøn digitalisering, hvilket kan skabe incitamenter til at udvikle 5G på en miljøvenlig måde.
Forbrugeransvar og bevidste valg
Forbrugerne spiller også en rolle i at reducere 5G’s miljøpåvirkning. Små valg i hverdagen kan gøre en forskel:
Beholde elektroniske enheder længere: Ved at forlænge levetiden på smartphones og netværksudstyr mindskes behovet for ny produktion.
Vælge teleselskaber med grønne initiativer: Mange teleselskaber har bæredygtighedsmål – forbrugerne kan vælge dem, der tager mest ansvar. Det kan være fristende at vælge billigt 5G, men det er vigtigt at overveje, om teleselskabet også investerer i bæredygtige løsninger.
Genbruge og aflevere gamle enheder korrekt: Gamle telefoner og routere bør afleveres til genanvendelse i stedet for at ende som affald.
Forbrugernes valg kan skabe pres på industrien for at gøre 5G mere bæredygtigt.
Konsekvens og fremtidsperspektiv
Selvom 5G har miljømæssige udfordringer, findes der mange løsninger, der kan minimere teknologiens negative konsekvenser. Ved at kombinere grøn energi, cirkulær økonomi, regulering og bevidste forbrugervalg kan vi sikre, at 5G bliver en drivkraft for bæredygtig udvikling i stedet for en belastning for miljøet.
Fremtiden for 5G afhænger af, hvordan vi vælger at implementere og anvende teknologien. Med den rette tilgang kan 5G blive en vigtig del af den grønne omstilling – men det kræver handling fra både virksomheder, politikere og forbrugere.