Flere danskere vælger lavenergi-sommerhuse og grøn ferie i Danmark

af | 28. august 2025

Udgivet i samarbejde med annoncør

Flere danskere end tidligere vælger at holde deres ferie i Danmark med fokus på både klima og komfort.

Her er lavenergi-sommerhuse blevet et populært alternativ til udenlandsrejser, fordi de forener moderne faciliteter med bæredygtige løsninger.

For mange familier og vennegrupper er det i dag helt naturligt at se på energiforbrug og miljøpåvirkning, når ferien skal planlægges – også herhjemme i Danmark. Samtidig gør moderne og lækre faciliteter, som pool, spa og aktivitetsrum, det oplagt at vælge disse sommerhuse.

Sommerhuse med pool – nu også med en grønnere profil

Traditionelt forbindes sommerhuse med pool med højt energiforbrug, men sådan behøver det ikke længere være. Nye teknologier og smarte energiløsninger gør det muligt at drive selv store ferieboliger med lav miljøpåvirkning. Det gælder f.eks. opvarmning af pool og spa, ventilation og elforbrug til aktiviteter og belysning.

Lavenergi-sommerhuse er ofte udstyret med varmepumpe, solceller, velisolerede konstruktioner, intelligente styringssystemer og andre smarte løsninger. Det er løsninger, som holder energiforbruget nede – selv i huse med mange kvadratmeter og luksusfaciliteter.

Det er bl.a. hos VillaVilla, der udlejer store sommerhuse, at man finder mange energioptimerede sommerhuse med pool. Som potentiel lejer kan man bl.a. se et forventet forbrug på huset allerede inden bestilling, hvilket giver øget transparens og overblik i feriebudgettet – noget, der ellers kan være lidt af en joker i pool- og spahuse. Det er med til at gøre usikkerheden mindre ift. energiposten og give ro i maven. Og netop tiltag som disse kan vægte højt ift. at booke et rummeligt lavenergi-feriehus.

Udlejning af energivenlige sommerhuse er i vækst

Markedet for udlejning af energivenlige sommerhuse vokser støt. Det skyldes både en øget bevidsthed om klima og miljø og det faktum, at mange gerne vil holde ferie under hjemlige og trygge forhold. Med beliggenhed tæt på strand, skov og seværdigheder giver disse huse også nem adgang til de mange oplevelser, Danmark har at byde på.

Den sammensætning og det energivenlige fokus har gjort dem interessante for større, private rejsegrupper, som ønsker høj komfort uden at gå på kompromis med deres værdier. Derudover er denne type sommerhuse også blevet meget interessante for virksomheder, der ser muligheder i at leje lokaler til arrangementer med faglige indslag og plads til det sociale aspekt.

Moderne sommerhuse tiltrækker også virksomheder

Det er ikke kun private gæster, der har fået øjnene op for fordelene ved lavenergi-sommerhuse. Mange virksomheder vælger i stigende grad at planlægge sociale og faglige arrangementer i energivenlige rammer. Det kan være alt fra teambuilding og workshops til firmafester.

Ved at leje sommerhus til et firmaarrangement – og vælge et lavenergi-sommerhus – kan virksomheder vise, at de både har fokus på at skabe gode oplevelser for medarbejderne eller samarbejdspartnere, men også tænker på det miljømæssige aftryk. Samtidig skaber de store huse ideelle rammer for både koncentration og samvær, hvilket gør dem til en attraktiv løsning for mange virksomheder, der ønsker at styrke faglighed og sociale relationer.

Komfort, samvær og klimahensyn i ét

Selvom store sommerhuse typisk vil have et større samlet klimaaftryk end mindre sommerhuse, samler de alligevel flere mennesker i samme bygning. Og det gør dem faktisk mere energivenlige pr. overnatning. Især når man tænker over, at bl.a. de nyere sommerhuse på markedet typisk bygges med energivenlige løsninger.

Valget af et lavenergi-sommerhus til den næste ferie giver derfor mulighed for at nyde det bedste af begge verdener: Luksus og hygge i flotte rammer og en ferieform med et lavere klimaaftryk. Når der er styr på energiforbruget, og huset samtidig rummer alt fra spa og pool til aktivitetsrum og store fællesarealer, bliver ferien med familien eller kollegaerne både ansvarlig og fornøjelig.