
Det har ikke taget lang tid for Betano at blive populær på spillemarkedet i Danmark, men de fleste ved stadig ikke, hvem der egentlig står bag firmaet.
Bag Betano er moderselskabet Kaizen Gaming. Et stort og førende GameTech firma fra Grækenland. Selve firmaet blev etableret tilbage i 2012 og siden da er det kun gået en vej – og det er fremad.
Selve Betano blev lanceret tilbage i 2017 – og har ikke kun haft succes i Europa, men også dele af Sydamerika. I dag kan du derfor finde Betano i flere lande som Tyskland, Portugal og Brasilien udover Danmark. Succesen kommer nok grundet en god blanding af grundig marketing, et stort udvalg der appellerer til den typiske gambler og et veludviklet platform.
George Daskalakis – hjernen bag Kaizen Gaming
Hjernen bag Kaizen Gaming – og dermed Betano – er George Daskalakis. Han er både grundlæggeren og nuværende CEO for Kaizen Gaming – og har været den primære drivkraft bag virksomhedens imponerende vækst.
Med en stærk baggrund inden for både finans og e-handel har Daskalakis formået at omsætte sin vision om en innovativ spilvirksomhed til virkelighed. Han har en MSc i finans fra University of Southampton og en MSc i beslutningsteori fra Athens University of Economics and Business. Derudover har han afsluttet et lederkursus på Harvard Business School, hvilket har givet ham de nødvendige redskaber til at lede en virksomhed i hurtig vækst.
Kaizen Gamings hurtige vækst
På bare lidt over et årti er Kaizen Gaming vokset fra en lille virksomhed til en international gigant inden for iGaming. De begyndte med Stoiximan i Grækenland og har siden skabt Betano, der hurtigt blev en succes på det europæiske marked. En del af Kaizen Gamings strategi har været at fokusere på teknologi og innovation for at levere en problemfri og engagerende spiloplevelse.
Med hovedkontor i Athen, Grækenland, opererer Kaizen Gaming også fra flere teknologicentre i byer som Thessaloniki, Sofia og Lissabon. Denne struktur giver dem mulighed for at udvikle nye funktioner og hurtigt tilpasse sig markedets behov. De er også til stede i Latinamerika og har ekspanderet til lande som Brasilien og Chile.
Ansvarligt spil i fokus
En anden vigtig faktor for deres vækst og stabilitet på markedet er deres fokus og værdier inden for ansvarligt spil. Selvom det er et krav – i al fald inden for de danske spillemyndigheder – at synliggøre vigtigheden af og tilbyde muligheder for ansvarligt spil, så betyder mennesker noget for Kaizen Gaming – hvorfor ansvarligt spil er en tydelig værdi hos dem.
Kaizen Gamings fremtid
Kaizen Gaming har umiddelbart ingen planer om at stoppe deres væksteventyr og vi tror godt vi kan forvente at se dem i endnu flere lande og fortsat udvikle sig. Så fremtiden ser lys ud for både Kaizen Gaming og Betano. Hvilket kun bør være en fordel for nuværende spillere.
Vi glæder os til at se endnu mere fra Betano og virksomheden bag.