Vi lever nu engang i den moderne digitale tidsalder, og en nogenlunde god internetforbindelse på turen kan være gavnlig.
Der findes masser af apps, der kan være praktiske at have med på vandreturen, for eksempel online kort og lignende.
Sådan forbliver du online på dit næste udendørs eventyr
Der er ingen tvivl om, at en ægte vandre- og campingoplevelse i naturen oftest nydes bedst uden alt for meget internet og online gadgets. Men vi lever nu engang i den moderne digitale tidsalder, og en nogenlunde god internetforbindelse på turen kan være gavnlig. Der findes masser af apps, der kan være praktiske at have med på vandreturen, for eksempel online kort og lignende.
Derudover er en internetforbindelse også rar at have, hvis uheldet skulle være ude, og man har brug for at lokalisere sin præcise placering for andre, eller ganske enkelt for at skrive eller kontakte folk derhjemme. Men hvordan forbliver man online på en længere tur ud i naturen? Det ser denne artikel nærmere på.
Længere vandreture kræver alternative løsninger for opladning
Et af de største problemer, når man camperer eller vandrer i naturen, er tabet af batteriniveau, som timerne skrider frem. Før du overhovedet tager afsted, bør du sikre dig, at du har lukket alle unødvendige apps. Du vil nødigt have, at tilfældige apps ligger og dræner dit batteri. Du kan med fordel sætte din telefon i flytilstand, mens du ikke har brug for den. Bedste løsning er ligefrem at slukke den i de perioder, hvor du ved, at du ikke skal kontakte nogen eller kontaktes af nogen.
Er din tur af længere varighed og uden mulighed for opladning på turen, så kan du blandt andet medbringe en eller flere powerbanks. Der er flere forskellige powerbanks på markedet, og det hele afhænger af powerbankens mAh. Du kan blandt andet gå ud fra følgende:
- En powerbank med 5.000 mAh kan sikre dig 1-2 ekstra opladninger af din enhed
- En powerbank med 10.000 mAh kan sikre dig mellem 2-4 nye opladninger
- En powerbank med 20.000 mAh kan sikre dig adskillige nye opladninger eller den kan oplade flere enheder ad gangen
Skal du være ekstra smart, så kan du erhverve dig en powerbank med solceller, som oplader når solen skinner på turen. Visse powerbanks har både solceller og håndsving, så du manuelt kan skabe energi på enheden, hvis solen ikke skinner nok.
Forskellige løsninger for internetdækning på turen
Hvis du vandrer i et forholdsvis beboeligt område, så bør du naturligvis ikke have store problemer med at finde internet på din camping- eller vandretur. Du kan med fordel tjekke dækningen på den rute, du har overvejet at tage. Så kan du tage højde for forskellige elementer, der kan svække signalet. Som for eksempel dale, højderygge eller skove. Alt efter hvor afsides du skal trekke, kan du finde forskellige løsninger til dit internet.
Almindelig mobildata eller offentligt wi-fi til små ture tæt på byen
Du kan på små ture i naturen nær byområder som oftest altid benytte din mobildata som internet. Er der tale om en populær rute med caféer og offentlige opholdssteder, så kan du også tit benytte offentligt tilgængeligt wi-fi. Her er det dog altid vigtigt at være forsigtig.
Især hvis netværket ikke er beskyttet af en kode. Her er det en god idé at benytte en VPN på din mobile enhed, da den kan kryptere indholdet på enheden og beskytte dig mod hackere eller andre nysgerrige personer på det samme netværk. Når du eventuelt læser op på VPN og hvordan det fungerer, vil du også erfare, at en VPN kan være en god beskyttelse til mange andre aspekter i din online færden.
Medbring et bærbart wi-fi-hotspot
Hvis der ikke er wi-fi-netværk på turen, som du kan koble dig på, så kan du rent faktisk tage dit eget med. Du kan tage et mobilt hotspot-modem med, som vil kunne give bedre dækning. Her kan der også kobles flere brugere på, hvis du er på tur med andre. Sørg eventuelt for at medbringe en ekstra antenne for at forstærke signalet på steder, hvor der er mindre dækning.
Internet via satellit
Går turen til fjerne egne langt væk fra civilisationen som i et afsnit af Alene i Vildmarken, så kan al mobildækning og bærbart wi-fi være næsten ligegyldigt. Det vil i så fald være meget svært at få internet. Alligevel kan du finde løsninger, hvis det er nødvendigt at have kontakt med omverden. Du kan nemlig benytte enten satellittelefoner eller særlige bærbare satellit-hotspots. Sidstnævnte kan skabe dig internet på selv de mest øde steder, men der skal naturligvis en del penge til for at realisere denne type internet på turen.
Gode tips uden internet
Er det bare umuligt at finde internet på din tur, så kan du med fordel sørge for at have downloadet eksempelvis kort, geografisk info og praktisk viden om rejsen, før du tager afsted. På den måde kan du tilgå tingene offline på din enhed, hvis der simpelthen ikke kan hentes internet nogen steder.